Salumi2019.jpg

 Kød, kærlighed og krydderier.

Prisvindende pølser af rene råvarer.

Background.png
15250946_10154124225671958_2690072860893415394_o.jpg

Ingen tilsætninger. Kun den ægte vare.

Pølse Kompagniet er startet i 2012 af kokken Niels Bjørndahl, som til daglig driver firmaet med tvillingebroren Jakob. Deres mission er at nytænke den danske pølsetradition. De er inspireret af rene, danske kødkvaliteter - spicet op med krydderier fra det franske, marokkanske og italienske køkken. Devicen lyder "ind med mere kød af høj kvalitet og flere spændende krydderier". Benmel, stivelse, tilsætning og farvestoffer er sløjfet, så man efterlades med den rene vare: Kød, krydderier og god smag.

 

Pølserne 

Fælles for vores pølser - modsat de fleste i de danske supermarkeder - er at de er ferske. De er altså hverken kogt eller røget, medmindre vi selvfølgelig har skrevet andet. Dermed får du i langt højere grad oplevelsen af at spise ’rigtig kød' i både tekstur og smag. 

Tapas

15289269_716917751806745_4384493178568225596_o.png

Tapas Pølserne er til dem, der elsker at smage lidt af hvert, hvad end det er på brunchbordet, tapasbordet eller som snack. Selvsamme pakke vandt i 2016 den prestigefyldte ‘Børsens Smagspris’, der uddeles af en samling af landets topkokke til produkter med ekstraordinær høj smagskvalitet. Heri er der mulighed for at smage den marokkanske okse-lammekødspølse Merguez, den krydrede Chipolata af svinekød, en klassisk dansk salt-og-peber pølse samt den spanske chorizo. 

 

 

Merguez

Merguez pølsen har sine rødder i det aromatiske marokkanske køkken. Pølsen er 50:50 okse og lam, kødet er halalslagtet og stoppet i naturtarm. Der er masser af noter af Nordafrika i denne pølse, med dens generøse krydring af chili, hvidløg, spidskommen og ristede fennikelfrø. 

Chipolata

Chipolata pølsen er fast inventar i enhver fransk køledisk - dette til trods for dens oprindelige italienske aner (cipolla betyder løg på italiensk). Det er en pølse af svinekød med løg, salvie, persille og timian og en fedtprocent på ca. 25 %. En klassisk pølse med masser af saft og kraft, men med et twist af krydderurter, der gør den perfekt til de alle dagens måltider.

Salt&Peber

En klassisk dansk pølse med svinekød, salt og peber og en fedtprocent cirka 25%.
Dette er det tætteste man kommer på en almindelig dansk grillpølse i Pølse Kompagniets sortiment. Vi bruger svinekød af høj kvalitet fra danske dyr; krydrer det med salt og peber og stopper det i naturtarm.

chorizo

En krydret klassiker! Du kender sikkert den spansk-inspirerede pølse med svinekød, oregano og røget paprika. 
Chorizo er oftest set som en skærepølse i Danmark, men den fås skam også som fersk pølse ligesom Pølse Kompagniets version. Smagen er domineret af den spanske røgede paprika ved navn pimentón og vi har derudover tilsat en lille smule oregano for at afrunde smagen.

merguez cheese

Netop som man troede at merguez'en ikke kunne blive bedre, så puttede vi cheddar i pølsen. Den er kogt og røget - ergo familiens sorte får - hvilket vil sige at den kan spises direkte fra pakken. Men vi anbefaler at give den lidt kulør på panden, så osten smelter når du sætter kniven for pølsen. 10% ost. 

San Antonio

Salamier

Lufttørrede pølser produceret i Italien på vores egne opskrifter.

Efter syv år med et katalog bestående af grillpølser i forskellige varianter – ferske og kogte, kommer vi nu med en ny serie produkter: lufttørrede salamier produceret i Italien på vores egne opskrifter. Vi har for nyligt indgået et samarbejde med en italiensk pølsemager, som stammer tilbage fra 1971, og resultaterne er fantastiske!

I første omgang har vi lavet fem forskellige varianter, så der er lidt til en hver smag.

Sale & Pepe: traditionel italiensk salami lavet på dansk opskrift med salt og sort peber. Dejlig aroma som kan nydes af både store og små.

Chipolata: en pølse lavet på samme krydderier som en vores klassiske ferske pølser. Italiensk/fransk inspireret pølse lavet med timian, persille, løg og salvie. Lækker aromatisk smag og på ingen måde stærk, så også en stor favorit hos børn.

Salsiccia: en af de mest traditionelle italienske pølse-varianter med fennikel og hvidløg. Lavet på Pølse Kompagniets opskrift med en dejlig afbalanceret krydderiblanding. Da vi prøvesmagte denne variant sammen med vores italienske samarbejdspartnere og sammenlignede den med deres egen version, som de har lavet i snart 50 år nu, måtte italienerne blankt erkende, at vores version smagte bedre!

Salsiccia Piccante: lækker italiensk chilipølse. Ligesom den normale Salsiccia er den lavet med fennikel og hvidløg, men her også med chili og paprika. En meget spændende smagsoplevelse, som giver mere og smag i munden jo længere man spiser af den – på den gode måde!

San Antonio: lækker italiensk salami med trøffelaroma. Super velsmagende salami med en lækker smag af trøffel og allerede nu en publikumsfavorit! San Antonio er trøflernes helgen, så derfor synes vi, det var passende at opkalde denne pølse efter ham :)

opskrifter

lær at lave mad som pølse kompagniet

 

Sulten? Her finder du vores produkter:

detail:

Irma
Meny:
Rotunden, Strandvejen 64 A, 2900 Hellerup
Dalgaard Supermarked, Kongevejscentret 6, 2970 Hørsholm
Østerfælled Torv 21, 2100 København
Geels Pl. 20, 2830 Virum
Lyngby Hovedgade 80, 2800 Kongens Lyngby

Engros:

AB Catering

Hørkram

Se smileyrapporterne for vores kontor.

 

 
 

Kontakt os

Pølse Kompagniet ApS, Gothersgade 154 St Tv, 1123 København K Tlf: 3140 8899 / 2070 8989
CVR: 35249710

... eller Sig hej i skemaet nedenfor:

Navn *
Navn